Jeg er 46 år, uddannet terapeut med  spirituel overbygning og uddannet kostvejleder/slankekonsulent, og så har jeg en stor passion for træning og løb.

Ved siden af, har jeg mange års erfaring i at arbejde med mennesker. Både indenfor ældreområdet, og indenfor børneområdet, hvor jeg de seneste 9 år, har været ansat i en daginstitution med børn fra 0-6 år. De første 8 år i børnehave og igennem det sidste år i vuggestueregi.

Både i mit nuværende job, og igennem mine uddannelser, har jeg haft fokus på det psykologiske, og det at kunne gøre en forskel for andre mennesker.

Senest har jeg taget uddannelsen som kostvejleder/slankekonsulent, da jeg gerne vil være med til at hjælpe og guide folk igennem den proces de gennemgår under et vægttabsforløb, eller på vej mod en sundere eller anden livsstil.

Jeg arbejder ud fra et holistisk livssyn, og tror på at kost og sundhed er tæt forbundet med, hvordan vi har det i vores krop både fysisk og psykisk.

Derfor tror jeg også på kosten, som et led i et helbredende værktøj.

Jeg tror på, vi kan fjerne eller minimere mange lidelser og sygsomme, ved at ændre vores kost, eller livsstil.

Måske er der noget man ikke tåler, som skal fjernes helt fra kosten, eller måske har vi godt af, at få tilført nogle andre fødevare, vi måske får for lidt af.

Men sundhed for mig, er ligeså meget, at leve et liv i balance. Sund kost, med de rigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler er livsnødvendige,  for at holde kroppen igang og have den nødvendige energi til dagen. Men der skal også være plads til nydelse og andre former for livskvalitet, sålænge det ikke tager overhånd.

"psyken skal ligeledes fodres" - vi skal hele tiden ha' det godt med det vi gør.

Motion er ligeledes vigtigt, og noget der skal dyrkes dagligt, men der skal også lyttes til kroppen, så vi ikke får overtrænet og stresser den istedet.

Hvile er ligeså vigtigt. Så hvis man træner hårdt, er det vigtigt med hviledage også

Jeg har selv gennemgået et forløb med kostomlægning,og øget motion og mærket på egen krop, hvordan energien langsomt vendte tilbage til mig, og hvordan jeg fik mere velvære og mere overskud til at klare flere ting i hverdagen.

Igennem min egen process fandt jeg  interessen for at lave mad på en hel ny måde, og elsker at lade mig  inspirerere af, og eksperimentere med forskellige nye opskrifter.

Som bonus, fik jeg smidt de ekstra kilo, der var kommet på, efter 4 børnefødsler (alt i alt 16 kg) inden for relativ kort tid, og har nu holdt mit vægttab mere end 4 år.