For mig er kost og sundhed tæt forbundet med, hvordan vi har det både fysisk og psykisk i vores krop.

Der skal noget energi til, for at klare os igennem dagen, med de opgaver den nu bringer, men det er ikke ligegyldigt hvad vi fylder i vores kroppe.

Som kostvejleder, går jeg ind og kigger på din nuværende kost og vaner. Sammen snakker vi lidt om måltider, tidspunkter for måltider, og ser på hvor der kan være nogle faldgrupper, og hvor vi kan skabe nogle ændringer, uanset om det er et vægttab man ønsker sig, eller blot en sundere livsstil.

Er der tale om et vægttab, går jeg ind og laver en beregning over det antal kalorier du må, ud fra de oplysninger du har givet mig.

Du får herefter en dagskostplan, indeholdende det antal kalorier jeg har regnet mig frem til, samt eks. på måltider.

Jeg tager så vidt muligt udgangspunkt i din nuværende hverdag og kost, men sikre mig også, du får de nødvendige vitaminer, mineraler og næringsstoffer, som din krop har brug for.

Du vil blive målt og vejet under forløbet, og til slut vil du blive tilbudt en opfølgende samtale ca 3 mdr. efter endt forløb.

Det er en livsstilsændring du skal til at igang med, uanset om målet er et vægttab, eller du blot ønsker en sundere livsstil.